Line Risberg holder foredrag den 16. november 2009

Line Risberg holder foredrag den 16. november 2009

22-09-2009

Vi har den glæde at kunne byde Line Risberg velkommen tilbage til Natteravnene i Stenløse.

Sidst vi var samlet var der overvældende tilslutning fra unge og forældre, og vi har fået Line til at holde et foredrag igen den 16. november 2009.

Foredraget holdes på Maglehøjskolen i Ølstykke kl. 19.30, og vi ser frem til at møde rigtig mange unge og forældre igen til et foredrag som virkelig påvirker en.

Bemærk: Vi vender tilbage senere med hensyn til tilmelding til arrangementet.

Udklip af teksten fra Lines hjemmeside:

Jeg fortæller om mine oplevelser under og efter mit ecstasy misbrug, min første oplevelse på stoffer, og de følgende 12 måneder hvor jeg gradvist fik det dårligere.
Og det var uden at vide hvorfor, indtil jeg fandt mig selv stående på 16. etage på vej til at tage mit eget liv.
Og så hele historien om hvordan stofmisbruget drastisk forandrede de næste 12 år af mit liv og fortsat vil præge resten af mit liv. For lige så lidt lægerne ved om stoffet ecstasy og det man blander i det, lige så lidt ved de hvilken skader det gør oppe i hjernen og i resten af kroppen. 8 år efter, at jeg var kommet ud af mit misbrug, dukkede nye bivirkninger op. Noget lægerne desværre ikke kunnne, og stadigvæk ikke kan forudse.

Du kan læse mere på http://www.risberg.dk/