Natteravnene i Helsingør fejrede15 år...

Natteravnene i Helsingør fejrede15 år...

10-04-2013

Som den første forening af Natteravne i Danmark kunne Helsingør for nylig fejre, at det er 15 år siden, at Natteravnene startede op i Helsingør.

"Først og fremmest ønskede vi gerne fejre de dejlige unge mennesker i Helsingør, som jo er grunden til at vi går rundt i byens gader weekend efter weekend. Derfor valgte vi at holde vores fødselsdag en fredag aften i Musikhuset Elværket" siger Helle Lyhnebeck som er formand for de lokale Natteravne.

"Vi startede aften med en reception fra kl. 19.00 til kl. 21.00, hvor der blev serveret hotdogs fra en cyklende pølsevogn, alkoholfrie drinks fra Flexbar, fødselsdagskage, frugt og chokolade. Vi havde fint besøg af borgmesteren, en repræsentant fra politiet, SSPK medarbejdere, en repræsentant fra Helhedsplanen, samarbejdspartnere, byrådspolitikker, et hold fra Natteravnene i Hørsholm og vores nye Seniorinstruktør".... fortsætter Helle.

Fra kl. 21.00 startede koncertdelen, hvor der blev startet blidt op med en troubadour og et band som henvendte sig til både unge som ældre. Senere på aften blev musikken mere ungdommelig, og kl. 24.00 sluttede vores arrangement og Elværket tog over.

"Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med diverse sponsorer omkring vores fødselsdagsfest, hele koncertdelen var sponseret, Musikhuset Elværket sponsorerede lokaler og personale, lydmanden var sponseret og meget af det der kunne spises og drikkes var sponseret eller delvis sponseret.

Vi er meget glade for al den opmærksomhed vi fik og de fine taler som blev holdt for os. Det var dejligt at fejre dagen med de unge og for de unge" slutter Helle Lyhnebeck.