Natteravnene i Tasiilaq igen på vinger i Grønland.

Natteravnene i Tasiilaq igen på vinger i Grønland.

27-02-2012

Efter at foreningen har ligget i dvale et stykke tid, er der nu kommet liv i de frivillige Natteravne i Tasiilaq igen, og de unge i byen vil nu kunne møde de gule jakker i gadebilledet.

"Vi er nu 31 Natteravne, nogen af os er gamle fra Kiialiit, men mange er nye.  I starten var vi kun 5 Natteravne, men heldigvis har vi gennem vores arbejde, specielt mit som lærer i Piareersarfik Tasiilaq, kunne hentet mange nye til som er interesseret i at deltage frivilligt, og det er vi meget glade for" siger kontaktperson Julie Kunak.

Natteravnene vil være på gaden hver weekend.