Natteravnene deltog ved Stafet for Livet

Natteravnene deltog ved Stafet for Livet

11-10-2013

Rise Eskildsen og Jette Helligsøe var primus motor for Natteravnene ved Stafet for Livet i Kerteminde. Da vi holder til i Kulturhuset i Munkebo, gik vi på dette hold. Vi var meldt til med 9 Natteravne fra Munkebo, og vi havde også en stand på pladsen og benyttede chancen for at hverve nye frivillige.


Foto: Rise Eskildsen og Jette Helligsøe

Natteravnene skulle tage turen om natten fra kl. 02-05, da "man" mente, at det var Natteravnenes opgave... men man kunne også gå om dagen. Stafet for livet indsamlede 120.000 kroner, der går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Arrangementet blev afviklet fra lørdag kl. 12 til søndag kl. 10 på græsplænen foran Munkebo Kulturhus. Cirka 500 deltagere havde meldt sig til stafetten på 23 forskellige hold. De 120.000 kroner er en forbedring på 50 procent i forhold til sidste års resultat på 80.000 kroner.

Det er anden gang Stafet for Livet forgår i Kerteminde. Natteravnene blev delvis sponsoreret af Bullerup Begravelsesforretning i Munkebo.