Referat fra bestyrelsesmøde d. 30.4.2013

Referat fra bestyrelsesmøde d. 30.4.2013

19-05-2013

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Orientering af nyheder siden sidste møde
  3. Økonomi og Sponsor
  4. Medlemsstatus
  5. Arrangementer
  6. Promovering af foreningen
  7. Nordisk Natteravne dag
  8. Sommerfest på bløden
  9. Tur til City
  10. Evt.
  11. Deltagere: Poul Erik Christiansen, Ib Eland, Louise
    Cecillia Larsen, John Drescher og René Kristensen.

    Formanden, Poul Erik bød velkommen til bestyrelsesmødet
    og gik herefter til dagsordnen.

    Ad 1:

    Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev gennemgået og godkendt.

    Ad 2:

    Poul Erik var til regionsmøde for alle formænd, hanfortalte lidt om mødet m.v., næste regionsmøde bliver d.21. august 2013 i Hillerød, Poul Erik og René deltager.

    Nattevandrerne har byfest i Landskrona d. 5/6 eller 12/13. juli, Der bliver skrevet ud til Natteravnene i Frederikssund hvor vi spørger om de har lyst til at deltage og gå rund i Landskrone og være Natteravn. Poul Erik skriver ud i næste nyhedsbrev.

    Poul Erik fortalte lidt om landsmødet i Nyborg, hvor bl.a Søs Fenger underholdte.

    Ad 3:

    Vi har modtaget nogle tilskud i forbindelse med voresansøgning fra §18 puljen på

    Kr. 5.000 fra kommunen, samt Kr. 500 fra Postgården, vi takker mange gange.

    Ansøgningsfristen for 2014 er d. 1. november 2013, der skal i den forbindelse udarbejdes en aktivitetsplan, som skal sendes med ansøgningen til kommunen.

    Kassebeholdningen er pr. 29. april 2013 på kr. 21.354,93.

    René og Poul Erik sender sponsor breve ud til virksomheder i Frederikssund, vi håber at kunne opnå nogle faste bidragsydere hver måned.

    I er i øvrigt alle meget velkommen til at spørge på Jeres egen arbejdsplads om de skulle have lyst til at sponsorere Natteravnene i Frederikssund, alle beløb tages ydmygt imod.

    Vi talte fortsat om hvordan vi kan blive bedre til at brande og profilere Natteravnene i Frederikssund.

    Ad 4:

    Pr. 29. april vi 24 medlemmer. Der har været udmeldelse fra 2 og 2 andre er ude pga. helbred i øjeblikket.

    Poul Erik kontakter Natteravnene i Slangerup, for at høre om de har lyst til at gå i Frederikssund.

    Så hvis I kender nogle der har lyst til at være Natteravn, må I endelig sige til.

    Ib Eland laver et skriv til alle medlemmer, hvor der opfordres til at give sin mening tilkende på hvad der kan gøres for at forbedre vores lille forening. Vi talte i den forbindelse b. la. Om en sommerfest, hvor vi fik hilst på hinanden, denne kunne holdes privat m.v.

    Vi ser frem til at modtage Jeres tilbagemeldinger, så vi kan gøre det endnu bedre.

    Ad 5:

    1. Der arbejdes på at få en stand i Centret i juni måned, Poul Erik kontakter Stig Bergdahl i Centret.
    1. Nordisk Natteravne dag, gøres til en lokal promoveringsdag.
    1. Sommerfesten på Bløden er d. 6-8. september, der lægges op til at gå både fredag & lørdag. Fra 20.00 til 24.00 begge dage.
    1. Tur til KBH bliver d. 23 & 24. august, der bliver fælles kørsel og vi spiser Sammen i KBH fra ca. kl. 19.00/21.00 her efter går vi
      sammen med de Københavnske Natteravne, det bliver en super oplevelse for jer
      der endnu ikke har oplevet København med Natteravneøjne J.

    Ad 6:

    Der har været glemt en Gul jakke i mødelokalet, det kan naturligvis ske, men det er vigtigt at vi husker at hænge dem på plads i skabet. Er jakken våd, bedes den taget med hjem til tørring.

    Jægerspris festen er den sidste weekend i juni, der forsøges at lave hold til at gå både fredag og lørdag, lørdags turen i Frederikssund flyttes til Jægerspris.

    I ønskes alle en rigtig god sommer og nogle gode vandringer. 

    Næste bestyrelsesmøde er fredag d. 23. august kl. 17.00 hos René.

    Referent; René Kristensen