Store-tog-tur på P4

Store-tog-tur på P4

31-03-2009

 

Natteravne kører med på Køge Bugt-banen

Bettina Balle 30. mar. 2009 17.55

Har du et barn som i weekenderne begiver sig mod hovedstaden for at slå sig løs i nattelivet -  så kan du måske sove lidt roligere, hvis han eller hun tager S-toget på Køge Bugt strækningen.

Mellem 50 og 60 natteravne vil på fredag mellem kl. 22 og midnat tage turen frem og tilbage mellem Køge og København. Her skal de være med til at skabe tryghed på togturen.

For der, hvor de unge er, det er også der Natteravnene er, fortæller Hanna Thomsen, som er formand for Natteravnene i Vallensbæk:

-  Det primære formål er at følge de unge mennesker ind til København, for traditionen er jo den, at lige så snart, de bliver 18 år, så er de ude af vores kommuner, og så tager de på diskotek inde i København. Vi følger gerne vores unge mennesker, der hvor de nu er, så derfor følger vi dem også i toget ind, siger hun.

Hanna Thomsen håber på, at Natteravnene møder forældre til de unge på hjemturen og måske får et par nye medlemmer til foreningen på den konto.

Læs også artiklen på følgende link:

www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koege/2009/03/30/174749.htm