Hvor heldig kan man være...

Hvor heldig kan man være...

04-04-2011

Når man er ude som Natteravn....??

 

Lørdag d. 19-3 var vi to hold ude, og mit hold bestod af Poul J, Helle S og jeg, Kim M. 

Der var mange mennesker i byen selvom det var en smule koldt. Vi fik en masse gode snakke, og fik delt en hel del bolsjer ud.

Det lykkes os "kun" at støde på det andet hold en enkelt gang, hvor vi bare sagde hej til hinanden.

På et tidspunkt går Poul, Helle og jeg ned gennem Lille Kongensgade og kommer forbi Dicoteket KAREL.

En af Securitas vagterne tilbød os kaffe. Jeg forklarede, at vi desværre ikke går ind på diskoteker. 

MEN...  Det var da ikke noget problem. Han skulle nok sørge for, at vi fik serveret udenfor. Han drillede os lidt, vi grinede, og ventede pænt at modtage vores kaffe.

STOR var vores overraskelse, da han kommer ud med 3 desserter, og 3 kildevand på et sølvfad til os. Der stod vi så, og spiste dessert midt om natten på et fortov i København, selvom det var koldt.

Det var en blanding af Fromage, Budding, pisket æggehvider serveret i høje glas med bær på toppen.  Uhhhhmmmm....

Jeg tror nok, at den hedder "Panna Kotta"???

Det var en sjov oplevelse. Og selvfølgelig med masser af kommentarer… at vi stod der, og spiste af et sølvfad...  Ha-Ha.

Det er ikke sidste gang, at vi går der forbi… Tusinde tak!!

Kim Madsen.