26 nye ravne meldte sig på Frivillig Fredag

26 nye ravne meldte sig på Frivillig Fredag

05-10-2012

Natteravnene i Haslev havde sat en informationsbod op på Jernbanegade fredag den 28. september i forbindelse med Kulturnatten og Frivillighedsdagen.

16 nye ravne havde allerede tidligt på aftenen meldt sig til en prøvetur, men da aftenen blev gjort op, og boden blev pakket sammen havde 26 interesseret meldt sig til en prøvetur sammen med Natteravnene. STOR tak for det.

Foreningen glæder sig til at præsentere de nye for de fantastiske unge de har i Haslev!