Natteravnene og Arriva A/S på film...

Natteravnene og Arriva A/S på film...

15-10-2013

Den 15. juli drog repræsentanter fra Landssekretariatet på filmoptagelse i det jyske for i samarbejde med Arriva A/S tog & bus, en gruppe Natteravne fra Ribe og unge fra byen at filme til små reklamefilm.

Hos Arriva er der ingen tvivl om den gavnlige effekt af Natteravnene. Når skyggerne bliver lange, og det mere feststemte publikum overtager gadebilledet, er der brug for Natteravnene, mener Diversity Manager Pernille Kiær fra Arriva Danmark.

"Ud over alt det gode opsøgende arbejde Natteravnene laver, har de en beroligende effekt på folk i bus, tog og ved stoppestederne" siger Pernille Kiær. Hun opfordrer Arrivas ansatte til at melde sig hos Natteravnene og gøre en forskel i lokalsamfundet. Se mere her


Denne film er uden lyd.....

Disse film er nu offentliggjort og kører fra i dag i København i 311 busser på linjerne, 1A, 2A, 3A, 4A, 6A, 150S, 173E, 200S, 350S, 18 og 40 på 922 skærme. Disse linjer befordrer ca. 70 mio. passagerer årligt.

Og fra midnat vises Natteravnefilmene også i over 100 busser på Fyn, 100 busser i Nordjylland og i 43 togsæt som befordrer ca. 7 mio. passagerer årligt, samt på 83 stationer og 9 salgssteder i Midtjylland.

"Vi er utrolig glade for den store støtte og reklame Arriva giver os med at vise disse film så bredt. Men også med den daglige støtte, hvor Natteravnene kan køre med tog og bus uden beregning når blot de er på deres vandringer tre og tre i gule jakker, det er virkelig noget de mange lokale foreninger har glæde af" siger konsulent i Natteravnenes Landssekretariat Bente Gimlinge.

Vi takker ligeledes Benjamin Nordsø som har stået for ide og produktion, samt Louis Nordsø for musik.

Se nyhed om dagen hvor filmoptagelserne fandt sted her