Natteravnene modtager Kronprinsparrets Sociale Pri

Natteravnene modtager Kronprinsparrets Sociale Pri

30-10-2013

Natteravnene i Gentofte har grund til at være stolte efter deres indsat har fået fornem hæder.

Natteravnene har modtaget den mest fornemme anerkendelse inden for det sociale område i Danmark:

Kronprinsparrets Sociale Pris 2013, der gives til et banebrydende socialt initiativ eller projekt.

At valget faldt på Natteravnene begrundede Kronprinsparret blandt andet med disse ord:

”Natteravnene er en organisatorisk nyskabelse for, hvordan frivilligt socialt arbejde kan udvikles og drives

enkelt og effektivt. Det er vores håb, at prisen kan medvirke til at fortsætte den imponerende udvikling,

som er til stor inspiration for, hvordan nogle af samfundets væsentligste sociale udfordringer kan tackles

igennem dynamisk, enkelt og effektivt frivilligt socialt arbejde.”


En stor ære og anerkendelse

- Som Natteravne er vi tæt på de unge i nattelivet. Vi er der for dem, lytter til dem og hjælper, hvis nogen

har brug for det. Det giver tryghed for de unge – og en masse kram og gode oplevelser til os Natteravne.

Det er en stor ære, at modtage Kronprinsparrets Sociale Pris 2013 og en fornem anerkendelse for

vores indsats, og det er virkelig noget, vi er meget stolte af,” siger Søren Schock Petersen, formand for

Natteravnene i Gentofte.

 

Tryghed i byens natteliv

De fleste forældre kender bekymringen, når de unge tager i byen. Hvor tager de hen, og hvad laver de?

Som Natteravn er man med til at skabe et godt gå-i-byen-miljø – og når Natteravnene er på gaden, er der

mere trygt i nattelivet.

- Jeg kan kun opfordre flere til at prøve at blive Natteravn. Det kræver blot almindelig sund fornuft,

ansvarlighed og en 3-4 timers gåtur, 5-10 gange om året. Man er altid velkommen til at få en prøvetur med

to af vores erfarne Natteravne,” siger Søren Schock Petersen.

Alle, som vælger at fortsætte som Natteravn efter en prøvetur, får et gratis grundkursus, som blandt andet

handler om Natteravnenes 5 gyldne regler.



En enkel idé med stor effekt

Natteravnene er baseret på det enkle princip om at voksne i gadebilledet skaber mere tryghed i nattelivet.

Mange børn og unge savner nærvær og mulighed for at tale med ansvarlige voksne. De har brug for at blive

hørt og ofte få et godt råd eller vejledning. Derfor er Natteravnene det trygge lyspunkt i nattelivet. De er

altid klar til en snak, et kram eller en hjælpende hånd.



Fakta om Natteravnene:

Prisuddelingen fandt sted i Operahuset i Sydney i forbindelse med den dansk-australske fejring af

operahusets 40 års jubilæum. Kronprinsparrets Sociale Pris blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 i

anledning af D.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup. Foruden æren følger 500.000

kroner.

Natteravnene blev stiftet i 1998, som en frivillig landsdækkende social organisation. Det er Natteravnenes

primære formål, at skabe tryghed, livsglæde og integration især for børn og unge, ved at udvise omsorg,

ansvarlighed og optræde som gode rollemodeller.

I løbet af 15 år har Natteravnene bredt sig til 265 områder i Danmark, Grønland og Færøerne. Omkring

7.000 frivillige er aktive ud af de over 30.000, som har været med siden starten. Natteravnene er synlige i

deres gule jakker, når de i hold på tre personer går ud blandt børn og unge. Natteravnene har ingen sociale

eller politimæssige beføjelser, men arbejder gennem et enkelt regelsæt, hvor deres blotte tilstedeværelse

er med til at øge trygheden i det offentlige rum.