Hold Danmark Rent har givet

Hold Danmark Rent har givet

26-05-2010
Kære Natteravneforening

Hold Danmark Rent har givet Natteravnene 50.000 engangsaskebægre, som I er velkomne til at være med til at dele ud af på jeres vandringer.
De enkelte Natteravneforeningerne er velkomne til at komme ind og hente askebægrene hos os på Sekretariatet, og ellers sender vi dem med når I bestiller øvrige materialer.

Selv om vi selv ikke ryger på vores vandringer, må vi se i øjne, at der bliver røget temmelig meget blandt Danmarks befolkning, og der ligger mange skodder rundt omkring. Det vil være dejligt hvis vi kan være med til at gøre en forskel på dette felt.

Lidt om Hold Danmark Rent

Hold Danmark Rent er en netværksorganisation, som arbejder for at ændre danskernes holdninger og adfærd, så vi i fællesskab kan mindske mængden af henkastet affald.

Hold Danmark Rent har fokus på handling. Vores vision er at gøre Danmark til verdens reneste land, og det kommer til at ske gennem målrettede kampagner, faktisk oprydning og udvikling af værktøjer, som skal hjælpe virksomheder og kommuner med at effektivisere indsatsen mod henkastet affald.

Hold Danmark Rent er et partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige Danmark. Bagved etableringen af Hold Danmark Rent står blandt andre: Landbrug & Fødevarer, Dansk Retursystem, Bryggeriforeningen, FDB, Uno-X Energi, Toms, McDonalds Danmark, Friluftsrådet og Miljøministeriet.

Læs meget mere her