LIONS og Natteravnene fejrer i dag 10 års jubilæum

LIONS og Natteravnene fejrer i dag 10 års jubilæum

11-03-2011

Natteravnene siger TAK!

Åbent brev fra ca. 7.000 frivillige i Natteravnene fordelt på 254 lokalforeninger i Danmark, Færøerne og i Grønland.

Vi vil hermed sende foreningerne i Lions et stort TAK - og tillykke med vores samarbejdsaftale, som bliver 10 år i dag.

For 10 år siden gik Vibeke Jacobi på talerstolen på Natteravnenes Landsmøde i marts på Nyborg Strand, og kunne fortælle, at guvernørrådet var blevet enige om, at anbefale de enkelte Lions foreninger, at støtte op om de lokale Natteravneforeninger.

2011 er EU's Frivillighedsår, så det skal nok også skabe fornyet samarbejde og overskrifter.

Selv kan vi bidrage med et landsdækkende samarbejde med Ældre Sagen, som kommer til at betyde, at Ældre Sagens 556.000 medlemmer og over 10.000 frivillige, nu også får mulighed for at uddanne sig til Natteravne, og fungere i dagtimerne, overalt i landet, hvor de har lyst - det var måske også noget for Lions?

Endnu en gang - tak for samarbejdet.