Filmoptagelse med Arriva og Natteravnene fra Ribe

Filmoptagelse med Arriva og Natteravnene fra Ribe

18-07-2013

Først i juli var Natteravne fra Stenløse/Frederikssund på en noget anderledes opgave som Natteravn end de plejer på deres almindelige vandringer, da DE og unge fra lokalområdet blev filmet til små reklamefilm, der skal vises på DSB S-TV senere på efteråret i forbindelse med det gode samarbejde Natteravnene og DSB har...

I mandags drog repræsentanter fra landssekretariatet igen på optagelse. Denne gang i det jyske, for i samarbejde med Arriva A/S tog & bus, en gruppe Natteravne fra Ribe samt 9 unge fra byen, for også her at filme til små reklamefilm. Disse skal vises i Arrivas busser og tog. Og også her er det for at gøre opmærksom på det gode samarbejde der er mellem Natteravnene og Arriva.

Efter en kort briefing på stationen om dagens program skulle turen gå med tog mod Esbjerg. Første scene blev optaget på stationen, hvor Natteravnene stiger på toget…

I toget blev både Natteravnene og de unge interviewet... "hvad betyder det at være Natteravn, hvordan oplever man at man som Natteravn gør en forskel ved mødet med de unge på gaden, hvad Natteravnene har gjort for de unge og deres venner, samt hvorfor de unge mener, at det er en god ide at der er Natteravne…dette var blot nogle af spørgsmålene.

Og lige som i København lød det også her enstemmigt fra alle de unge, at de elsker Natteravnene, og at der meget gerne må komme mange flere på gaden.
Dette har Arriva fulgt op på, med en opfordring til deres godt 5500 medarbejdere om at blive Natteravn - se mere her

Da alle var ankommet til Esbjerg, gik turen videre med Natteravnenes helt egen bybus som Arriva havde stillet til rådighed ved lejligheden. Det var helt fantastisk, blot at sige til chaufføren "kør du bare lidt rundt i lokalområdet, så filmer vi imens" - sikken en service fra Arrivas side. Og tak til Arrivas chaufør for at stille op til denne opgave.

I bussen blev der lavet optagelser, hvor Natteravnene møder de unge på vej i byen, hvor de er glade og feststemte.

I Esbjerg blev der også tid til en lille Sightseeingtur med en afstikker til "Mennesker ved havet". Det er en 9 meter høj monumentale skulpturgruppe af beton som er malet hvid. Den er udført af billedhugger, og maler Svend Wiig Hansen. og blev opstillet ved Sædding Strand i Esbjerg i 1995. - Læs mere om monumentet her

Efter lidt vindomsuste optagelser på dette sted, gik turen tilbage med bussen til stationen og med toget retur til Ribe, hvor nogle af de sidste scener skulle skydes. ...Her ved åen, som er et af de steder i Ribe hvor de unge samles...

Dette var blot et par eksempler på nogle af de scener som blev filmet. Filmene kommer senere på året i Arrivas tog & bus, på Natteravnenes Facebook side, og her på hjemmesiden.

Vi takker mange gange for hjælpen til Natteravnene fra Ribe og de 9 unge, som ville bruge 4 timer af deres eftermiddag på denne opgave.

Og en STOR tak til Arriva A/S for den fine service, vi ser frem til yderligere godt samarbejde.