"Brev" til Natteravnene - TAK...!!

"Brev" til Natteravnene - TAK...!!

27-06-2013

Kære Natteravne.

Jeg skriver til jer fordi min kæreste og jeg gerne vil rose 3 af jeres Natteravne, som gik rute i Odense midtby natten til i søndags. Omkring kl. 02.30 bliver min kæreste og jeg umotiveret overfaldet af en større gruppe i passagen mellem Vintapperstrædet og Kongensgade. Heldigvis sker der ikke noget alvorligt med os, min kæreste fik en skramme på knæet, men vi var fuldstændig i chok over oplevelsen, så tårerne bare ruller i voldsomt hast.

Med det samme er disse 3 fantastiske Natteravne hos os, gav os tryghed, hjertevarme og fik os ned på jorden igen, og de blev der helt til politiet kom. Jeg kan nærmest ikke takke disse 3 fantastiske frivillige mennesker nok for deres indsats og hjælp (og bolsjer) - jeg følte virkelig at der var nogen der var der 100% for os og tog os alvorlige, lige på det helt rigtige tidspunkt, også selvom jeg var meget beruset efter vores forsinkede julefrokost med arbejdet.

Tusinde tusind tak for jeres arbejde - hold kæft hvor er I fantastiske!!

Min kæreste har også besluttet sig for, at når hun engang får børn vil hun også være Natteravn og gøre en forskel nattelivet! Tusinde tak!

Til orientering har vi afsluttet sagen hos politiet og har valgt ikke at anmelde det. Men på trods af det, er vi ikke urolige for at gå i byen igen, fordi vi ved at I er tilstede.

Tusinde tak..!!

Kærlig Hilsen en ung fra Odense.

Den unge har bedt om at være anonym, hvilket bestyrelsen har respekteret.