Yderligere omtale i Horsens Folkeblad

Yderligere omtale i Horsens Folkeblad

31-07-2011

Natteravnene i Horsens har endnu en gang været omtalt i Horsens Folkeblad. Som en opfølgning på artiklen i starten af juni, hvor vi fortalte i bladet om vores vigende medlemstilgang, har journalist Mette Graugaard skrevet en artikel, som den 29. juli følger op på vores aktuelle situation omkring de frivillige.

Og det går godt med hvervningen af nye Natteravne i Horsens. Siden omtalen i Folkebladet den 6. juni har vi fået knapt 15 henvendelser om prøveture, og blandt disse har vi allerede fundet 5 nye Natteravne.

Vi regner afgjort med at hovedparten af de resterende, der er planlagt prøveture for også optages som nye frivillige, og dermed tegner det til, at omtalen i Folkebladet har resulteret i 12-14 nye Natteravne i byen.

Det er meget tilfredsstillende for os, og vil afgjort lette vores turplanlægning fremover. Selv om der også måtte være fortsat afgang, så tror vi på, at der med 25-27 Natteravne vil være mulighed for at vi igen kan dække alle weekender i måneden fra omkring 1. oktober i år.

Læs den seneste artikel i Folkebladet her og se også versionen i avisens netudgave her.