Narsaq blev forening nr. 255

Narsaq blev forening nr. 255

13-11-2011

Endnu en forening har set dagens lys i Grønland.

Den 12. november 2011, blev Natteravnene i Narsaq etableret med et pænt fremmøde af interesserede borgere.

Instruktører fra Danmark indledte dagen med Borgermøde, hvor alle interesserede var velkomne. Initiativtager Susanne Gotfredsen havde lavet et stort og flot forarbejde, og både lokale og forplejning var sponsoreret af byens erhvervsdrivende.

Efter borgermødet gennemgik de kommende Natteravne grunduddannelsen, hvor også betjent Gunnar havde stor ros, og forventninger til samarbejdet med foreningen.

Hermed var forening nr. 255 nu en realitet og den kommende styregruppe blev valgt.

Premierevandring

Kl. 22.00 mødtes de nye Natteravne og instruktørene ved forsamlingshuset, for at gå den første vandring i byen. Vejret var imellemtiden blevet både blæsende, og så glat at turen blev mere glidende end gående.

Byens unge tog rigtig godt imod de nye Natteravne, og rygtet spredte sig lige så hurtigt som blæsten..."Natteravnene er kommet til byen Narsaq"