De grønne og de gule i samarbejde

De grønne og de gule i samarbejde

20-02-2011

Transport- og logistikvirksomheden BRING, som er profileret i en grøn farve, har indgået en samarbejdsaftale med de gule Natteravne.

Dette som et led i BRING ønske om at udvise social ansvarlighed. Aftalen betyder, at BRING nu støtter Natteravnene ved at hjælpe med at distribuere pakker til de pt. 252 lokalforeninger, både i dag- og aftentimerne.

Anders Friis fra BRING udtaler: ”Vi har fundet, at Natteravnene er værd at støtte, da de gennem deres frivillige indsats gør et stort forebyggende og tryghedsskabende arbejde i hele landet samt på Færøerne og i Grønland”.

Også sekretariatschef Erik Thorsted fra Natteravnene er glad for aftalen: ”Da vi jo overvejende ønsker at drive Natteravnene for private midler og holde vores administrationsomkostninger på et absolut minimum, har en aftale af denne art af stor værdi for os.
Og det betyder meget for os, at vi nu også vil kunne levere vores materialer til foreningerne om aftenen, da mange af de frivillige jo arbejder om dagen.”