Natteravnene i Brøndbyøster fyldte 10 år...

Natteravnene i Brøndbyøster fyldte 10 år...

06-06-2013

Borgmester Ib Terp var mødt op for at holde åbningstalen til Natteravnene i Brøndbyøsters 10 år jubilæum samt til Kulturdag som blev afholdt på samme tid.

”Tillykke med jeres 10 års jubilæum og tak for jeres indsat” sagde Borgmesteren og havde kun rosende ord for det store arbejde Natteravnene har lavet i Brøndbyøster i de 10 år de har været på gaden, og takkede alle de frivillige for den lokale indsats.

Efter åbningtalen var der mulighed for at få en snak med Natteravnene og høre mere om arbejdet på gaden, samt blive skrevet op til en prøvetur, for dem som havde lyst til det. Det var også muligt at støtte det lokale arbejde ved køb af lodder.

Da det samtidigt var kulturdag var der arrangementer rundt i hele byen, så Natteravnene havde spredt sig rundt på flere centrale steder så de var synlige i de gule jakker. Og selv om der kom lidt kommentarer fra de handlende, som synes det var meget fortidigt at Natteranene var på gaden, blev det til gode snakke og salg af lodder til en del.

"Den lokale slagter havde kørt deres gamle FORD veteranbil på gaden til ære for os Natteravne, så det var vi meget stolte over", fortæller Ib Jensen som er formand for Natteravnene.

Natteravnene havde også taget opstilling ved Brøndbyøster Apotek, hvor apoteket havde været så venlige, at lade Natteravnene brygge kaffen hos dem.

I kulturhuset spillede DSB’s Musik Korps, og da Natteravnen mødte op i festsalen spillede de Congratulations og alle tilhørerne ønskede tillykke da musikken stoppede, det var en dejlig velkomst.

Ib Jensen (i den sorte jakke på billedet her under) deltog i en debat med politiet, hvor der blev snakket en del om de unge og hvad man vil gøre for dem i Brøndby. Kommunen er i tæt samarbejde med boligselskaber, klubber og foreninger da man godt er klar over, at en del af de unge føler sig rodløse.

Også en tak til Produktionsskolen, som havde lavet denne flotte kage til Natteravnene. Den blev delt ud som det sidste punkt på dagen til alle som havde lyst til lidt sødt.

Derefter kunne formanden og den øvrige del af bestyrelsen trække sig tilbage, efter at have gjort deres til, at Natteravnene var bleve set i byen. Og alle hos Natteravnen i Brøndbyøster havde gjort et rigtig godt og stort arbejde for at alle kunne få en god dag.

Og så blev det til 10 nye Ravne, som skal med på prøvetur, så alt i alt en rigtig dejlig dag, slutter formanden.

Er du interesseret i at høre mere om de lokale Natteravne så se mere her