Nu er Danmarks første akutlægehelikopter i luften

Nu er Danmarks første akutlægehelikopter i luften

11-05-2010

Kære Natteravn.

TrygFonden arbejder på at styrke det danske akutberedskab på flere fronter, bl.a. ved at udbrede kendskabet til - og brugen af - hjertestartere. Og nu har Danmark så fået sin allerførste akutlægehelikopter som resultat af et samarbejde mellem TrygFonden, Region Sjælland og Region Hovedstaden. TrygFonden donerer op til 50 mio. kr. til halvandet års forsøgsordning i de to regioner. Formålet er at styrke beredskabet over for svært syge og tilskadekomne - og samtidig høste vigtige erfaringer til den landsdækkende akutlægehelikopterordning i 2011.
Læs mere her

Denne gang kan du også læse om nogle af vores andre nye, banebrydende initiativer inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Og du kan få et indblik i en række af de donationer, vi har givet i dit regionale område.

Med venlig hilsen
TrygFonden
Gurli Martinussen, direktør


5 sygehuse skal højne patientsikkerheden
Sygehusinfektioner, forkert medicin, tryksår og uventet hjertestop. Hvert år skades omkring 100.000 patienter unødigt under en indlæggelse. Derfor er TrygFonden nu med til at søsætte projektet "Patientsikkert Sygehus", hvor målet er at reducere skader med 30 % og dødsfald med 15 %. 5 ambitiøse sygehuse er med, og de gode resultater skal spredes til sygehuse i hele landet.
Læs mere her

Prøv TrygFondens Brandskole på nettet
TrygFondens Brandskole er et e-læringsprogram, som indtil nu har uddannet 40 hospitaler og 4 universiteter i effektiv brandforebyggelse og -bekæmpelse. Og nu er turen så kommet til de ansatte i kommunerne - på plejehjem, skoler, daginstitutioner og forvaltninger. Aalborg Kommune bliver den første, men flere kommer til.
Læs mere her

Få ny bog om succesfuld integration
Mediernes historier om unge nydanskere handler ofte om manglende integration, kriminalitet og tvangsægteskaber. Alt for sjældent hører vi de positive historier, som der faktisk er flest af. Det retter bogen "I Danmark er jeg født" op på. Via interviews tegner bogen et tiltrængt nuanceret helhedsbillede af de unge. Udkommer sidst i maj - kan forudbestilles gratis.
Læs mere her