Årets lokale forening i Tårnby 2013...

Årets lokale forening i Tårnby 2013...

25-11-2013

Blev Natteravnene fra Kastrup..og så næsten samme dag som de kunne fejre deres 5 år på gaden.

Det var nogle meget rørte Natteravne, der blev overrasket med flag og champagne i deres Ravnebo. "Vi troede der bare skulle tages billeder til avisen grundet vores 5 års fødselsdag, men nej det var ikke det..." fortæller Anja Engmann formand for Natteravnene.

Natteravnene skulle møde op på Rådhuset senere på ugen, for at modtage prisen for årets lokal forening i Tårnby 2013.

"Det var med gele i knæene og tårer i øjnene, vi hørte formanden for Foreningsrådet tale til os Natteravne. Denne anerkendelse er noget der har sat et dybt spor i vores hjerter, og det er en kæmpe anerkendelse til alle Natteravne, tak fordi i gør en forskel" slutter Anja efter overrækkelsen af prisen.

Kastrups Natteravne havde ligeledes en rigtig god eftermiddag da de fejrede deres 5 års fødselsdag reception for alle som havde lyst til at kigge forbi. "Og det var der mange som gjorde"...takker en bevæget formand.