53 Natteravne på uddannelse...

53 Natteravne på uddannelse...

19-04-2012

I weekenden fastholdt Natteravnene i Danmark endnu gang deres høje uddannelsesniveau af de frivillige Natteravnene.

53 personer var samlet på DSB Kursuscenter i Knudshoved. Cirka 40 blev yderligere klædt på til at kunne undervise og støtte de lokale Natteravneforeninger, i deres indsats for tryghed og livsglæde.

Alle 53 blev samlet for at får et større indblik i nogle af de kulturforskelle man kan støde på. Maja Langhorn fra Landssekretariatet startede sit indlæg iført muslimsk tørklæde, og serverede en antropologisk godbid omkring integration af "danskere" med anden etnisk oprindelse end dansk - en rigtig god kombination af tør teori og mere praktisk inspireret øvelser !

Derudover fik 15 personer deres første gennemgribende og dybdegående indføring i hele Natteravnekonceptet, dets efterlevelse og udvikling.

Samlet råder Natteravnene i Danmark nu over cirka 70 særligt uddannede personer - et SeniorTeam - der landet over eksempelvis kan starte ny forening, støtte bestyrelsesarbejdet, give input til PR og hvervearbejdet.

Henrik Skude fra Albertslund, Ny instruktør:

”Vi var 15 kursister, der sad i en hestesko i et klasseværelse i to dage, og havde en lærer, der gennemgik flere hundrede PowerPoint slides”– her ville de fleste tænke, at det nok var gabende kedeligt ”røv til bænk” undervisning.
Men det var faktisk to fantastisk inspirerende dage, hvor ”Mr. Natteravn himself” Erik Thorsted fortalte om sit livsværk. Det var noget helt specielt, fordi det netop var Erik, og fordi der hele tiden var ”ping pong” mellem os 15 nye Seniorinstruktører og ham. Det var et privilegium at få mulighed for, at spille op mod Erik i et sådant uddannelsesforløb"

Keld Funk fra Suså-Glumsø, Ny instruktør:
"Vi startede fredag middag med dejlig buffet og trængte mest af alt til en lille "morfar" bagefter, men sådan skulle det vise sig ikke at blive - I stedet tog morfar i skikkelse af Erik Thorsted os med på en utroligt inspirerende gennemgang af hele organisationens opbygning og virke - imponerende setup ! - herefter fulgte en total gennemgang af Natteravnekonceptet med baggrund, vision, værdier, spilleregler og hele det materiale der ligger klar til at man "forholdsvis enkelt" kan starte en Natteravneforening op et hvilket som helst sted, man måtte ønske det.

Kun afbrudt af nogle hyggelige stunder, hvor vi i hinandens selskab, indtog endnu et måltid og efterfølgende plejede socialt samvær i Vognporten, hvor alt mellem himmel og jord blev drøftet.

Erik fortsatte lørdag formiddag med den omfattende materialegennemgang, der skal sikre os en god ballast til det videre arbejde i såvel egne som allerede igangværende eller nye Natteravneforeninger.

Så da vi søndag formiddag gik igang med det sidste programsatte om "bestyrelses kick off" må vi nok konstatere at bægeret var ved at være fyldt - en lang weekend nærmede sig sin afslutning og vi kan allerede nu begynde at glæde os til trin 2...

Stor tak til alle Jer fra Landsekretariatet som utrætteligt servicerer os alle - I udfører et fantastisk arbejde ! - der bliver meget for os nyklækkede seniorinstruktøraspiranter at leve op til"

Pernille Cornelius fra Viborg, "Gammel" Instruktør:
"Det var et SUPER godt arrangement, som Leif Christiansen og Bente Gimlinge havde stablet på benene. Det var fagligt nyttigt, spændende, sjovt, hyggeligt og anderledes på en GOD måde.

Jeg kunne særligt godt lide afvekslingen mellem at være siddende tilskuer/aktiv deltager, at være i forskellige grupper igennem dagen, og "walk and talk" delen, hvor vejret jo viste sig fra sin bedste side. Godt, at vi ikke bare skulle sidde stille hele dagen ....i den samme gruppe/ved det samme bord. Tak for det!"