Bubber.... som Natteravn i Brønshøj

Bubber.... som Natteravn i Brønshøj

02-02-2012

Mandag aften var Sognecentret fyldt, da Bubber inviteret af Brønshøjs Natteravne, leverede et levende og topengageret foredrag om positivitet og hvordan man opnår det med sit liv, som man gerne vil.

Forud for aftenens peptalk til unge og ældre, var Bubber først på en tur rundt i bydelen med to garvede Natteravne. Iført den karakteristiske gule jakke mødte han nogle af de unge, selv om det ikke var mange, der var ude i den bidende kulde.


Bubber var forud for foredraget i Sognecentret på tur med to af Brønshøjs Natteravne: Mogens Nord-Larsen og Ida Sloth Bonnevie.
foto: Torben Engel-Nielsen

Foredraget var spækket med Bubbers erfaringer og historier fra over 25 år i tv-branchen. Da han indledningsvist fortalte sit publikum om gåturen med Natteravnene, kom han da også helt naturligt til at fortælle, at turen var gået forbi ”TV-meter”. (det er Radiometer)

Bubbers mange pointer drejede sig alle om menneskelighed og værdier.

I sin afsluttende tak sagde formand for Natteravnene i Brønshøj, Lisette Willeforte Rasmussen, at forbindelsen mellem Bubber og Natteravnene helt tydeligt var, ”at gøre en forskel”.

Hilsen Natteravnenen i Brønshøj