Brønshøjs Julemærkemarch blev en succes...

Brønshøjs Julemærkemarch blev en succes...

06-01-2012

Da startskuddet lød i Rytterskolen på Brønshøj Torv i forrige weekend meldte mere end 300 lokale sig til at gå en tur og støtte en god sag. Også en masse lokale butikker bakkede op om det gode formål. Helt præcis gennemførte 315 årets Julemærkemarch til fordel for de danske Julemærkehjem.

Kulturhuset Pilegården havde planlagt dagen, som blev indledt med velkomsttale af Ida Sloth Bonnevie, som er formand for 2700Kultur. Mens der blev indløst startkort til machen underholdt dygtige elever fra Børnekulturhuset Pilegården, og da marchen begyndte førte de gultklædte Natteravne an.

Det var første gang, at Rytterskolen på Brønshøj Torv lagde stråtækt idyl til den årlige julemærkemarch, som på landsplan er en fast tradition for mange familier og forhåbentlig også er det fremover her i bydelen.

Hilsen Natteravnene i Brønshøj.